Thomas Uhrskovs: Vær opmærksom på dette, ved køb af brugte ski

Thomas Uhrskovs: Vær opmærksom på dette, ved køb af brugte ski

Der er mange penge at spare ved at købe brugt skiudstyr. Nyt skiudstyr, der kun har været brugt en uge, mister allerede halvdelen af sin værdi, så det går hurtigt! Dog er der også nogle ulemper ved at købe brugte ski, og dem vil vi gerne belyse i denne tekst.

SNAK MED THOMAS UHRSKOV

Den største udfordring ved at købe brugte ski er, at man ikke kan se ind i kernen for at vurdere, hvor meget skien er blevet slidt. Derfor har vi haft Thomas Uhrskov forbi butikken for at tale om, hvordan vi sikrer os, at udstyret er i orden. Se videoen og læs resten af blogposten herunder for at blive klogere på emnet, så du ved præcis, hvad du kan forvente.

 

Hvad du skal lægge mærke til ved køb af brugte ski

Når du køber brugte ski, er der flere faktorer, du skal være opmærksom på for at sikre, at du får et godt sæt ski, som kan holde i mange år:

  • Kvaliteten af bindingerne
  • Slid på toppen af skien
  • Kanterne og sålen
  • Den indre kerne på skien

    Kvaliteten af bindingerne

    Bindingerne på skien er afgørende for din sikkerhed, da de holder dig fastspændt til skien. Det er vigtigt, at bindingerne er stramme nok til at holde dig fast under skarpe sving, men også løse nok til at frigøre dig, hvis du falder hårdt.

    Kontrollér, at der ikke er knækkede dele på bindingerne, specielt på de steder, der holder støvlen fast. Sørg for, at bindingerne er ordentligt fastspændt til skiene, og at ingen skruer er løse. Bindingerne må gerne rasle lidt, når støvlen ikke er spændt i, men de skal sidde stramt, når støvlen er på plads.

    Når du har tjekket bindingernes ydre, skal du undersøge den indre del, nemlig DIN-værdien. DIN-værdien bestemmer, hvor let eller svært det er for dine støvler at klikke ud, og er derfor den vigtigste del af bindingen. Du kan selv indstille DIN-værdien, men for at sikre, at den er korrekt, skal skiene testes med en speciel maskine. DIN-værdien justeres ved at stramme eller løsne en fjeder, som kan blive slap over tid. Det er derfor vigtigt at teste bindingerne jævnligt for at sikre, at fjederen fungerer korrekt.

    Vi kvalitetssikrer alle vores bindinger inden videresalg, så du kan være tryg ved at købe brugt skiudstyr hos Brugteski.dk. Vi har også maskinerne til at teste DIN-værdien og sikre, at fjederen fungerer som den skal.

    Slid på toppen af skien

    Ski bliver hurtigt slidte på toppen, ofte af kosmetiske årsager. Det skyldes de skarpe jernkanter under skien, som kan lave mærker, når skiene kører ind i hinanden.

    Når du kigger på toppen af skien, skal du være opmærksom på revner, da disse kan påvirke skiens stivhed. De fleste hakker og ridser når ikke ind til kernen og påvirker ikke skiens egenskaber. Hvis du har en dybere ridse eller hak, er du velkommen til at besøge vores butik, så vi kan vurdere det.

    Afhængigt af modellen har nogle ski en jern- eller plastkant på toppen. Denne kant er ofte mere af designmæssige årsager end for beskyttelse. Hvis denne kant er faldet af eller er gået i stykker, behøver du ikke bekymre dig, da det ikke vil skade skien.

    Kanterne og sålen

    Kanterne og sålen er essentielle for at kunne glide og skære i sneen. Det er vigtigt, at sålen er relativt glat uden større ridser eller hakker og har et lag voks. Jo glattere sålen er, desto bedre glider skien. Små ridser og hakker har ikke stor betydning og kan oftest ignoreres, men dybe ridser, der stikker ud fra sålen, bør slibes væk for at undgå at mærke dem. Vi sørger for, at alle vores ski er slebet og vokset, så de er klar til brug. Du kan også få slebet dine egne ski hos os. Før skiene bliver sat til salg gennemgår de en grundig service, hvor den yderste del af bunden skrabes af, og en ny bund påføres for at sikre topkvalitet.

    Jernkanterne på skiene bruges til at skære ned i sneen og lave sving. Derfor er det vigtigt, at jernkanterne er lige og skarpe uden hakker, så de kan bide i sneen. Dog bør de ikke være skarpe i toppen og bunden af skien, da dette kan forringe køreegenskaberne. Tykkelsen af jernkanten varierer afhængigt af modellen. Nogle ski har tykke jernkanter, især begynderski, for at muliggøre flere slibninger. Ekspert-ski har ofte tyndere jernkanter for at øge performance. Der bør være mindst 3 mm kant tilbage for at sikre, at skiene kan slibes mange gange. Slibning fjerner kun en lille del af kanten, så 3 mm kan holde i mange år.

    Vi sørger for, at alle vores ski har tilstrækkelig kant, så du trygt kan købe brugte ski hos os uden at bekymre dig om fremtidig service.

    Den indre kerne på skien

    At vurdere kvaliteten af skiens indre kerne er mere kompliceret, da man ikke bare kan sætte skien i en maskine. Det handler om at teste skien på pisten og se, hvordan den reagerer. Hvis skien er blevet 'slap', vil det kunne mærkes med det samme. Mange siger, at en ski kan bruges i cirka 100 dage før den mister sin stivhed, men det afhænger af skiens kvalitet og hvor hårdt den er blevet brugt. Som almindelig skientusiast vil du sjældent mærke forskel, hvis skien er lidt mindre stiv.

    For at sikre os mod dette frasorterer vi ski, som vi mistænker for at være slappe, så chancen for at få sådan et par er under 1%. Vi tilbyder også 2 års reklamationsret på alle produkter, hvilket dækker, hvis skien skulle blive slap. Hvis dette sker, kan du returnere skiene og få det fulde beløb tilbage. Du kan derfor trygt købe brugte ski hos os, da vi gør vores bedste for at sikre kvaliteten. Skulle det alligevel ske for dig, kan du returnere skiene og få et nyt par uden ekstra omkostninger.

    Hvad vi gør hos Brugteski.dk for at sikre, at alle ski er i god kvalitet

    For at gøre det nemmere for dig som kunde at vurdere vores udstyrs stand, har vi givet alle vores produkter en standbeskrivelse. Denne beskrivelse angiver skiens ydre kvalitet og er opdelt i Guld, Sølv og Bronze stand. Du kan se hele vores standbeskrivelse her. Alle vores ski er 100% funktionsdygtige, med kvalitetstjekkede bindinger samt slebet og vokset sål og kanter. Det betyder, at alle ski fungerer lige godt, men standen angiver, hvor mange kosmetiske ridser og skrammer skien har.

    En tommelfingerregel for skiens stivhed kan ofte vurderes ud fra, hvor mange dage skien er blevet brugt. Kosmetiske skrammer hænger ofte sammen med brug, og en Guld-ski vil derfor ofte være stivere end en Bronze-ski. Vi har dog også Bronze-ski, der ikke er brugt meget, men som har fået en uheldig skramme. Standen kan derfor give en indikation af skiens stivhed, men det er ikke en garanti.

    Købe brugte ski fra private

    Hvis du vælger at købe brugte ski fra private, kan du komme forbi vores butik, så vi kan sikre, at de er korrekt indstillet og at kvaliteten ikke fejler noget. Vi har også lavet en guide til dig, der ønsker at købe brugte ski privat, så du kan blive lidt mere tryk ved dette. Klik her for at se gode råd til køb af ski fra private!

    Læs næste